Smartlifts højkvalitets vakuumlifte sælges over hele verdenen og for tiden oplever vi kraftig vækst. Lige nu har vi meget travlt i vores svejseafdeling, og derfor søger vi hurtigst muligt en ny medarbejder.
Arbejdsopgaver
Med reference til værkføreren søges en dygtig og alsidig smed/svejser til produktionen af lifte til byggebranchen og industrien – primært vakuumlifte.
Faglige kvalifikationer
Du kommer formentlig med en uddannelse som klejnsmed, eller alternativt har du mange års praktisk erfaring som svejser. Du har industrierfaring – gerne fra længerevarende ansættelse i en produktionsvirksomhed.
Som smed/svejser hos Smartlift bliver du en del af et godt og sammentømret team, hvor sammenholdet og holdånden er stor.
Menneskelige egenskaber
Du er særdeles kvalitets- og ansvarsbevidst og har udpræget ordenssans. Du er fleksibel, samarbejdsvillig og har en god humoristisk sans.
Vi tilbyder ansættelse i en virksomhed i kraftig vækst med gode og velordnede forhold.
Spørgsmål & kontakt
For yderligere information kontaktes værkfører Poul Christensen på tlf.: 2367 6867.
Ansøgninger vil blive gennemgået løbende og sendes til job@smartlift.com
Ansøgninger sendes til job@smartlift.com