Læs mere

Jobopslag

Smartlifts højkvalitets vakuum lifte sælges over hele verden og for tiden oplever vi kraftig vækst. Lige nu har vi meget travlt i vores montageafdeling, og derfor søger vi hurtigst muligt to dygtige og fagligt kompetente montører. 

Arbejdsopgaver
Med reference til montagelederen bliver dine hovedopgaver montage og slutkontrol af maskiner til byggebranchen og industrien – primært vakuumlifte. 

Faglige kvalifikationer
Du kommer formentlig med en uddannelse som automekaniker, elektroniktekniker, landbrugs­maskinmekaniker eller lignende. Alternativt har du teknisk flair, som du har opnået gennem flere års praktisk arbejde. Du har industrierfaring – gerne fra længerevarende ansættelse i en produktionsvirksomhed. 

Menneskelige egenskaber
Du er særdeles kvalitetsbevidst og har udpræget ordenssans. Du er fleksibel, samarbejdsvillig og har en god humoristisk sans. 
Vi tilbyder ansættelse i en virksomhed i kraftig vækst med gode og velordnede forhold.

Spørgsmål/kontakt
For yderligere information kontaktes montage­leder Nikolaj Holst på tlf. 5170 0911.

Ansøgninger vil blive gennemgået løbende og sendes til job@smartlift.com